Hvad siger brugeren om Aura-Soma

Jeg bruger Aura Soma dagligt i min praksis.

Pomandernes farver og fantastiske dufte er en hjælp til at minde mennesker om, at de selv har en intuitiv fornemmelse af, hvad de har brug for. Jeg starter alle sessioner med, at klienten vælger en farve. Mange bliver overrasket over, hvor præcist de rammer, når de hører de nøgleord, der følger hver farve. I mine grupper starter vi altid med en pink pomander som en støtte til at bringe alle ind i samme frekvens.

Aura-Soma er helt unikt, det sætter ord på det, der er usynligt for øjet og uforståeligt for vores intellekt. Det hjælper os med andre ord til at forbinde det fysiske og det ikke fysiske – vores krop med vores energifelt. Så vi kan mærke, at vi er hele og forbundet.

Anne Kamille Ahlefeldt , Psykolog og healer

Eftersom jeg har levet mange år med psykisk sygdom og har været mere udfordret end de fleste, har jeg også valgt stenene og krystallerne som støtte- og arbejdsredskab koblet med medicin. De har betydet, at jeg har kunnet klare mig med langt mindre medicin end så mange andre.

I 2023 kom jeg så i kontakt med Benedikte fra Aura-Soma Danmark via en fælles ven; og jeg lærte langsomt men sikkert nogle af disse skønne produkter at kende. Jeg måtte erkende, at flaskerne og pomanderne arbejder både hurtigere og dybere end stenene og krystallerne, og de giver på den lange bane et mere holdbart resultat.

Pomanderne arbejder i auraen; og flaskerne arbejder på sjælsplan – det har også betydet, at jeg har kunnet lægge min antidepressive medicin med succes.

Pomanderne og flaskerne er for mig at se, det perfekte mix af farve, duft og meget mere.

Aura Soma og Benedikte får derfor mine varmeste anbefalinger. 👏🏻☝🏼👍🏼💜

Anabell 🥰, Kunde

Mit møde med Aura Soma går ca. 10 år tilbage, hvor jeg havde min første Aura Soma-session. Siden da har jeg anvendt både Equilibrium, Pomandere og Quintessenser i mine personlige sjæls-og værensterapeutiske processer, og har på den måde lært dem at kende én efter én.

Da jeg opdagede hvor anvendelige pomanderne er til at støtte mig selv på et dagligt plan, tog jeg et onlinekursus i brug af dem. Lidt efter lidt har jeg herefter integreret dem i mit terapeutiske arbejde, til at begynde med for at balancere mig selv imellem terapierne, men efterhånden også til mine klienter og i mine selvomsorgs-grupper, i det omfang klienterne er åbne for det.

Jeg har erfaret at pomanderne både er gode at imødekomme akutte reaktioner som angst og stress, men også til at skabe tryghed og en følelse af at være støttet af noget større, i arbejdet med de tidlige traumetilstande.

Idag har regnbuen en fast plads både i min arbejdstaske og i mit hjerte.

Charlotte Jönsson, Psyko- og  traumeterapeut